Der må være en kant
en overkant
en underkant
yderkant
indre kant
en udkant
en vandkant
skovkant
n u med kant
alle handlingers kant
Immanuel Kant
© Tommy Flugt
Der må være en kant
en overkant
en underkant
yderkant
indre kant
en udkant
en vandkant
skovkant
n u med kant
alle handlingers kant
Immanuel Kant
© Tommy Flugt
Et samfund kan godt leve uden kunst, men det bliver så også derefter. Dette gælder også aviser og politiske partier. Kunst er drivkraft i samfund.
Det var malerne der opdagede Silkeborg og Rørvig. Og Odsherred. Og deres beskrivelser af landskabet og lyset, årets skiftende tider har givet opmærksomhed til egnen og udvikling. Pludselig har folk opdaget stederne og er draget ud for at se dem. Malerne slog sig ned og bidrog i forståelsen af landskabets betydning igennem ihærdigt kunstnerisk arbejde ude og hjemme. Folk flyttede til egnen fordi den var opdaget og beskrevet æstetisk. I folkemunde: Du skulle køre en tur i Bakkerne. Har du været på Vejrhøj og set udsigten? De skrivende kunstnere er fulgt efter og har lagt ord til vort land. Ord som vi synger ved særlige lejligheder i dyb forståelse af vor fælles oprindelse. Sådan kan man se kunsten som en opdagelsesrejse i selvforståelse. Derfor er kunst for mig så vigtig. Som at trække vejret og få frisk luft. Gå en tur, som Kierkegaard siger, så går det nok. Se på kunst og få vejret.
I tidernes morgen da jeg ankom til Nordvestsjælland fra uddannelser i København og lejede et hus i Fruerskov ved Vipperød havde jeg gået på Universitetet i en del år og læst litteraturvidenskab inden jeg blev optaget på Den Danske Filmskole og blev uddannet der. Jeg færdedes meget i det kunstneriske miljø på Kunstakademiet og i udstillingsgallerierne, og jeg udgav digte og blev medlem af et kunstnerkollektiv, i øvrigt med rødder i det Nordvestsjællandske. Da byen og uddannelsen var færdig var vi flyttet til Fruerskov min kone og jeg. Her skrev vi vor første kronik sammen til lokalavisen. Den handlede om kultur. Den var stærkt kritisk overfor det lokale kulturliv og udbud. Og den blev startskuddet på mit kulturpolitiske virke her på egnen. Et virke som også omfatter 35 år i folkeoplysningens tjeneste på VUC og 10 år i Folkeuniversitetet i Holbæk og Omegn. Plus naturligvis mine 8 år i Holbæk Byråd. I midten af halvfjerdserne flyttede vi til Tuse Næs og opdagede denne vidunderlige halvø. For mig som Fynbo var det en slags genopdagelse af min barndoms ø, hvorfor jeg også gerne kalder Tuse Næs for Mit lille Fyn. Her er det hele: hav, lys, bakker, morænelandskabet og kunsten. Jeg er fortrolig med Kerteminde, Fåborg, Skagen og Bornholm hvad kunstnerkolonier angår. Nu er jeg gået på opdagelse i det Nordvestsjællandske. Den sidste koloni: Odsherredskunstnerne. Og til min store overraskelse er der ikke skrevet særligt meget om dem. Hvilket jeg finder mærkeligt. Det er jo en utrolig rig egn på malere, keramikere, smykkekunstnere, vævere, skulptører, forfattere, musikere, teaterfolk og gallerier. Og jeg har mødt mange af dem og oplevet i taknemmelighed deres virke.
Alt dette synes jeg bør beskrives og besynges. I Kerteminde er der snart ikke den sten omkring Johannes Larsen og Fritz Syberg der ikke er blevet vendt. Det er et helt utrolig flot arbejde, de går forrest med derovre. Men jeg synes dels at man landskabsmæssigt godt kan være med her og også kunstnerisk. Jeg er næsten overvældet over mangfoldigheden i det nordvestsjællandske kulturliv. Alt det synes jeg skal beskrives og afdækkes. Ud fra devisen: Alt hvad der kan promovere kunsten skal promoveres. Det er livet om at gøre for et humant og samtalende samfund. Derfor skriver jeg og udgiver mit lille kultur tidsskrift, og derfor efterlyser jeg andre ligesindede.
Der er brug for alle kræfter. Det er hjælp til selvforståelser og fordybelser, som kunsten tilbyder. I en egn som Nordvestsjælland der statistisk set er bagefter uddannelsesmæssigt og kulturelt er det vigtigt at man sætter alle sejl til og hjælper forståelser igennem. Det kan pressen blandt andre medvirke til.
Konkret efterlyser jeg større kulturelt engagement i lokalsamfundene. Nu som dengang jeg var ung. Avisers evne til at beskrive sportens rolle grundigt og vigtig er ret fantastisk. Et tilsvarende engagement ville jeg ønske man gav nærområdets kulturliv. Hvis avisredaktioner anede hvor meget det betyder at stå og undervise voksne om egnen og så kunne henvise til en bekræftende artikel i den lokale avis, så ville der være mere journalistisk vedkommende arbejde af den slags. Det er egenproduktionen i aviser, som er det vigtigste for os der lever, arbejder og bor her.
Det kan være svært at få stof igennem på grund af pladsmangel. Specielt når kulturstoffet nedprioriteres. Men som jeg skriver: Tingene sker i samvirke og gensidighed. Lad os udveksle kulturelle erfaringer til gavn for os alle. Lad os gøre noget for kunsten.
Skal have læst Einar Már Gudmundssons nye bog: Bankstræde Nr. 0
Her på Café Neon
er ligesom
i digte
gamle billeder
og lysreklamer
-
Her er også mennesker
der mødes i en
uendelighed
om det vigtigste
her i livet
at være og tale
sammen lade sig se
og spise god middag til
-
Her parlamenteres
til mousakiens liflige smag
her drikkes vin til og
her tales bagefter
over kaffen og øllen
ved runde marmorborde
-
Her gestikuleres
og snakkes meget
mens mennesker
går ind og ud
krydsende hinanden
-
Men mest af alt
ved de runde borde på
det skakprægede gulv
lever ganske
almindelige mennesker
et ganske normalt
afstresset liv
Det er andre der flytter
rundt med dem
-
Det sker at alle
nationer kommer
ind i Café Neon
-
De sætter deres helt
selvstændige præg
på stedet
finger- og kulturaftryk
-
Det almindelige og
usædvanlige menneske
var her fra tidernes
morgen i Café neon
-
Her klarer man sig fint
uden at blive borger i
Café Neuropa
Her er alle lige værdige
I Café Neon er der lys på
og selvstændighed tillige
-
I Café Neon
behøves ingen
præsident
Vi går uden om
Neuropa
sidder bare i
Café Neon, Athen
mens skyggerne fra
fortiden
rejser med os
og varsler
følger os til dørs
i Café Neon
på plads Omnia
-
Fjernt fra Neuropa
er ligesom
i digte
mennesker til
som ikke er en gentagelse
af andre men
en fosforesceren mellem
to evigheder af mørke.
-
© Tommy Flugt 2011
-
Grækenland.
Mens tyrkerne besad det græske område, blev Athens Akropolis indrettet som den
tyrkiske kommandants hovedkvarter. Parthenon blev i 1460 omdannet til moské, og
en minaret opførtes på templets vestside. Under det
venetianske bombardement i 1687 blev templet stærkt beskadiget. Skadernes
omfang forstærkedes af, at tyrkerne også anvendte bygningen til krudtkammer. Gyldendal.
-
Demokratiets og
filosofiens vugge: Grækenland
-
I dag en gældsat stat ingen rigtig vil lege med og helst ikke betale til.
Kapitalen har svært ved at tjene penge på grækerne og den almindelige græker føler sig svigtet.
Men vi kunne jo igen bruge Grækenland som vort rejsemål. Ned til Europas vugge og sige tak for demokratiet.
De har brug for en håndrækning.
LYSET VI TÆNDER
*
Svært er det at elske
dagen i dag
efter en voldsom nat
på ungdommens ø
men vi skal huske på
dagene kommer
*
*
*
Giv dem vort indhold
vi skal ta’ vare på
at det er slut med had
at ungdom er fremtid
og det er vort håb
lyset vi tænder
*
*
*
© Tommy Flugt
Skrevet den 23.07.2011
Læstop om aftenen på
Egmont Højskolens Sommerkursus
Danmark – Til fri afbenyttelse.
I disse år hvor småsparere og pensionister mister penge i
forbindelse med bankkrakkene og lukningerne, og oliepriserne stiger og stiger,
da er der grobund for opportunistisk politik, man skal blot have en
forklaringsmodel og en tydelig hjælpepakke, fx
pensionist tilskud og skærpede straffe, det multikulturelle samfunds ødelæggelse af nationen og islamisering i debatskuffen og så støtte til et par krige hist og her.
Derudover skal lande være på bankerottens rand, så vi kan
isolere os mod krisen ved at være os selv nok. Og så skal ytringsfriheden have
et ekstra drej, hvor man kan sige hvad som helst, hvor som helst, når som helst
og uden hensynstagen til mindretal.
Tonen om tonen og afbrydelsessnak bliver metoden. Fornøden magtanvendelse.
Hadets vrangforestillinger florerer i de nye ansigter der kommer til, hjulpet
stærkt på vej af opportunistiske politikere og skingre præstedebattører.
Et miskmask af økonomisk krise, fremmedhadende og
forskrækkede småborgere baner vejen for fascismen. Det er på tide at nævne
spøgelset ved navn: Nu rider det igen i Europa, fascismens spøgelse. Anti-kommunismens
og antisocialismens bekæmper. De slår ihjel. Først med deres syge ord, så med
krudt og kugler. Fascismens sprog dræber al anstændighed. Og så slår den til -
som i Norge. I sandhed vi lever i tusmørketid.
Lær at stave til FASCISME. Sæt selv navne på.
Fascismen skal bekæmpes. Start med dig selv.
*
*
*
“Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket,
de synes ikke at have nogen virkning,
men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel”.
[Victor Klemperer i LTI - en filologs notesbog]
ALT MULIGT OM HVAD KUNSTEN IKKE ER OG ER
Citater fra katalog: International ART festival i Kerteminde 2011 i fri bearbejdelse:
et møde med
kunstneren er et møde der kan give stof til
eftertanke *
og et møde,
der kan lyse op i en måske lidt trist hverdag **
det
koloristiske er en væsentlig faktor i kunsten ***
at klare den
vanskelige balance mellem det koloristiske og det kulørte
[det kunne festivalen
ikke]
billedverdenen
er i høj grad livsbekræftende [var Goya det?]
Ja. Efter lang betænkningstid: Han tegnede imod krig.
Kan kunst være destruktiv? Skriv dit svar:
Er det så
kunst? Skriv dit svar:
et yndet
motivfelt i billedverdenen hentes i artisternes verden
klovnen der
kan smile og have tårer i øjnene
tolkninger
af mennesker, landskaber eller blomster
at se sin
samtid gennem kritiske øjne
at udtrykke
sin kunst i maleri, glasmosaik, litografi, silketryk, bronze, billedvævning,
skulptur, foto, film
inspireret
af ting fra hverdagen
at bruge
kunst som modspil til tempo, stoppe op og tænke efter kunst som tidsfordriv
at vaske sig igennem til kunsten ved tilfældighed at miste På sporet af den tabte tid sammen med sengetøjet og at tage
de forvaskede romaner ud af maskinen, binde en snor om og udstille dem
som i København efter stormfloden for nylig
så kommer renovationen ikke
lige med det samme
og
udstillingen i Kerteminde kan erklæres åben
modsætningerne
inspirerer
der er ingen
grænser for mulighederne
når
indholdet er forsvundet og formen er ligegyldig
alle kan
deltage uden hensyn til hvad som helst
selv
trykfejl er der plads til i vor udstillingsverden: vi er hinandens sjæbne
©Tommy Flugt
2011
* [hvis du kan tænke]** [fy for et kunstsyn]***[en almindelighed]
Dette er en ny dag
Det er i dag til morgen en ny dag
Det er her til morgen at jeg hørte det
Jeg er ikke herfra
Du er heller ikke derfra
Jeg hørte her til
morgen dine sange
Dette er en ny dag
18 skud igennem
Guatemala City
på Liberation Boulevard
på vej til Aurora lufthavnen
Budbringeren for fred er ikke mere
Nu skyder man igen sangere fra halvfjerdserne
Facundo Cabral
Du er her ikke mere
Dette er en ny dag
© Tommy Flugt
Det styrtede ned med regn forleden aften. I Hovedstaden var det helt vildt vådt af væde. Gaderne stod i vand og bilerne gik i stå. Togene blev forsinkede eller taget ud af drift. Det var virkelig regn der ville noget. Og så er det overstået og glemt igen. Herregud lidt regn skader da ikke. Om lidt skinner solen igen og visker vor hukommelse ud. Vores tilpasningsevne er formidabel. Det går nok alt sammen. Og var det ikke meget værre i de andre lande? Sverige, London, Europa. Pakistan forresten, var det da helt galt med for ikke så længe siden. Mudderskred sker ofte i andre lande med bjerge. Og så er der modsætningen: skovbrande, dem har der været mange af. De breder sig. Men ikke i Danmark. Her regner det om sommeren og ellers skinner solen. Om vinteren er her koldt.
Er der noget galt?
Ikke spor.
Det er bare vejret der driller.
Skal vi tage os af det?
Vejret? Er du tosset?
Kun tosser tager sig af vejret og snakker om det.
Det er jo ikke så galt endda.
Se blot det smukke billede.
Billeder lyver ikke.
Det var lige før vejret kom til Danmark,
men det blev i København og udlandet.
Så vejret det snakker vi om, men vi tager os ikke af det.
Men apropos vores handlinger:
Vejret slår igen
Naturen findes