Aleppo er faldet

Posted: December 14, 2016 in Uncategorized

Vågn op derude

Aleppo er faldet og

diktaturet vandt

 

Det går forkert vej

antidemokratiske

løsninger lurer

 

Vi er blevet delt

i verden i lande og

i vores indre

 

Mit land er ikke

mere et men delt i to

pluralismen vandt

 

Vi kender ikke

mere hinandens tale

kun nedtur venter

 

Mon det er for sent

at spørge hinanden om

hvordan det skete

 

Vi har Aleppo

i vores hjerter og sinds

rygende ruin

 

© Tommy Flugt

14.02.2016

Advertisements

NOGET OM BESÆTTELSE

Posted: October 10, 2016 in Uncategorized

NOGET OM BESÆTTELSE

Der er nogle der har spurgt mig, hvad jeg mener med besættelse. Om ikke jeg kunne forklare mig lidt nærmere. Hvad mener du egentlig med dine ord i digtene. Det var lidt for kryptisk for dem. Vi er jo ikke besatte, forklarede de mig. Lige netop den sætning gjorde, at jeg fandt det nødvendigt at svare. Ikke i digt, men i prosa. Det er nødvendigt at vi anstrenger os for at kommunikere med hinanden, og hvis mine ord står i digte og ikke kan forstås af nogle, må man sno sig og ty til prosa og en længere redegørelse for at kunne give en nogenlunde rimelig forklaring på, hvorfor jeg bruger ordet besættelse. Et ord hvis indhold jeg frygter. Derfor er det magtpåliggende for mig at forklare min brug af ordet. For det er jo ikke et tilfældigt ord.

Ordet besættelse siger Den danske ordbog DDO følgende om: det, at et land, et landområde el.lign. besættes eller holdes besat, synonym med okkupation/ ulovlig indtagelse af et ubeboet lokale eller hus i protest mod en uønsket situation, beslutning el.lign./ det at en ond ånd, en dæmon el.lign. tager eller har taget bolig i et menneske og dermed kan kontrollere eller påvirke vedkommende, eksorcisme/ i overført forstand: det at være fyldt eller optaget af noget i en sådan grad at man næsten ikke kan løsrive sig eller tænke på andet/ det at lade nogen få en stilling, post el.lign.

Derudover råder sproget over følgende grupperinger: besættelseshær, besættelsespolitik, besættelsesstyrke besættelsestid, besættelsestropper, besættelseszone, besættelsesår, husbesættelse, stillingsbesættelse

Læg mærke til hvor sproget er beredt. Det har et navn for det hele. Det ved alt om hvad der roder rundt i menneskets tanker. Vi kan sætte ord på det. Og det er det vi er nødt til at gøre. Hvis vi vil forstå hvad der er ved at ske lige netop nu og i denne tid. Kik på ordene engang til og tag dem i munden. Smag lidt på dem og sig mig så, hvordan smagen føles. Kan du mærke hvor vi er på vej hen? Ord har en historie og når vi bruger dem, dukker fortællinger bag dem op.

Jeg der er født på Strynø i Det sydfynske øhav i 1941 er født på en ø og i et land der var besat den gang. Jeg har erindringer fra den tid. Som jeg har erindringer fra koreakrigen, Ungarn og flygtningestrømmen, i tresserne Vietnamkrigen og modstanden, der førte til sejr, de evindelige politiske slagsmål igennem tiderne der førte frem til en form for velfærdssamfund som var til at leve med og i, vor modstand i en periode mod patriarkatet som gav kvinderne de muligheder, som mandschauvinismen i årevis havde forhindret. Kvindernes frigørelse fra besættelsen, den mandsdominerede besættelse, er den største forandring jeg har oplevet i min tid. Den kolde krigs og murens fald var også af betydning, men mindre, fordi den jo ikke gav den forbrødring og udvikling der var håb om. Kommunismens fald ændrede jo ikke vesten. Snarere over hals og hoved er vi blevet krigeriske og våbenføre som aldrig før. Vi går i krig for et godt ord uden omtanke og analyse og efterlader det ene besatte og bekæmpede område efter det andet i vildrede og fodrer ustabiliteten.  De der har brug for hjælp, fjerner vi hjælpen fra. De der flygter hertil pga vor krigeriske handlinger og politiske laissez faire bliver plyndret og mistænkeliggjorte. Og imens besætter de særeste tanker den danske befolkning og politikerne og ord og handlinger fra trediverne i nye gevandter finder indpas i sproget. Politikere som vi ville have forsvoret kunne gøre sig gældende i vort Folketing færdes ikke alene der, men fylder aviser og tv programmer i et omfang som er overvældende og angstfremkaldende. For det ligner en åndelig besættelse, som har sneget sig ind og nu har sat sig så vældigt i vort demokrati, at modstanden er helt hørt op. Og i stedet har man accepteret at den fremmeste plads i dette lille land, er besat med en så sort farve, at man må undre sig at det kunne ske for øjnene af os. Og hvordan går det til at vor lille statsminister med de mange sager, nu skal sende sine folk ud for at forklare, hvad det er for en politik de fører, mens verden undrende ser til og tænker i historiske baner, der går tilbage til Tyskland og trediverne.

Om vi er besatte? Ja, et eller andet har besat os. Og spørgsmålet er hvad vi gør ved det. Er der noget der er ved at besætte vore demokratiske værdier, så må vi jo finde et modsvar. Vi kan jo ikke lade besættelsen forsætte. For hvis vi tier, så er der frit slag.

Hvis den onde ånd og besættelse har gjort sit indtog i os, er vi muligvis for sent ude. Men der er vel ikke andet at gøre end sige til hinanden, at den udvikling som er i gang i øjeblikket, den siger vi fra overfor. For den som kæmper imod besættelsen, taber aldrig helt.

Som filologen Victor Klemperer skrev i sin notesbog i trediverne, da han iagttog udviklingen i sproget i Tyskland, da fascismen og nazismen huserede: ”Ord kan virke, som bitte små doser arsenik. De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel. ”

Er den politiske debat ved at forgive os i øjeblikket?

©: Tommy Flugt – 2016

 

Man tager landet fra dem

Posted: April 14, 2016 in Uncategorized

Man tager landet fra dem
bid for bid besætter man det
med ulovlige bosættelser

Bosættelserne bliver lovlige
når landet ikke anerkendes
af andre end landets beboere

Når ulovligheder vinder hævd
bliver ulovlighederne lovlige
og besætterne de nye ejere

De nye ejere bestemmer
at der ikke findes et besat folk
og at deres land ikke findes

Født i Gaza Nej Mellemøsten
født i Palæstina er umuligt
når vi ikke anerkender det

Herhjemme retter vi til
med kuratorkneb på kontoret
forsvinder folk i Mellemøsten

© Tommy Flugt
14.04.2016

En dansk statsborger Hamed El-Beltagi har fået rettet Gaza i sit pas til Mellemøsten.

SILVAN

Posted: November 11, 2015 in Uncategorized

SILVAN

 

Silvan er ikke en forretning

et gør det selv foretagende

eller vi gør det sammen

sælger ud af det hele

lader brændeovne brænde

lyskæder lyse i natten

 

Silvan er ikke i Danmark

men en by i Tyrkiet

hvor selvbyggermanden

Erdogan bruger sin magt

hen over hovedet på

kurderne og demokratiet

 

Silvan er en by der brænder

optændt af hadets flammer

og et parti i forfaldets vanvid

der sælger ud af demokratiet

og brænder byer ned

mens verden ser forfærdet til

 

Silvan er kurdernes by

snart er den ikke mere

snart er den massakreret

som Lidice Oradour Guernica

historiske ofre gentages

hvis ikke vi støtter Silvan

 

© Tommy Flugt

11.11.2015

 

Lidice – tjekkisk by jævnet med jorden 1942

Oradour – fransk by massakreret 1944

Guernica – baskisk by bombet 1937

Silvan – kurdisk by sat I brand 2015

Den tyrkiske tragedie – frygtens valg

Så er det mest blodige valg i mands minde overstået i Tyrkiet. Siden valget blev udskrevet kort tid efter det sidste som var i juni stod det klart, at kursen var lagt. Befolkningen skulle trynes til at stemme på regeringspartiet, der ikke kunne regere uden flertal, og da det ikke havde det, måtte det udskrive valg i stedet for at indgå alliancer og forhandlinger. Man ville have flertal koste hvad det ville. Og prisen blev frygt og terror ud fra devisen: et folk, et parti, en leder og ingen ved siden af. Det er den nazistiske model brugt af præsident Recep Tayyip Erdogan. Og selv ”jødekortet” blev spillet ud i form af kurderne, der blev dæmoniseret, fredsforhandlingerne som kurderne havde overholdt blev afsluttet og militæret sat ind med bombninger og terror og de værste nationalistiske mørke kræfter i Tyrkiet blev frisat og gav grobund for to forfærdelige massakrer med over 130 dræbte og flere hundrede sårede. Derudover blev der massearresteret og kurdiske borgmestre og partikontorer blev angrebet uden politiet greb ind. Journalister blev arresteret. Mediehuse blev lukket af militæret op til valget. Og under valget satte man truende militær ud for at forhindre valghandlingen i kurdiske områder og man flyttede valgsteder, så folk ikke kunne stemme. Intet af dette hører hjemme i et demokrati, og derfor er valget en demokratisk tragedie af et forbryderisk parti AKP med en blodbesudlet præsident i spidsen. Eneste opmuntring er at HDP, det prokurdiske parti, trods de vanvittige odds kom over spærregrænsen med omkring 10,4 % og AKP ikke fik nok stemmer til at kunne gennemføre det sultanat (enevælde) som den illegitime præsident Erdogan har drømt om.

Der er så mange problemer i Mellemøsten og nu er der føjet et til. Det tyrkiske demokrati er brudt sammen og kun kynikere kan ikke se det. Valget som var en farce kan ikke godkendes og ud fra den erkendelse må de demokratiske kræfter i Tyrkiet fortsætte arbejdet med at generobre demokratiet. Tyrkiet må holdes under stram observation og kurderne må hjælpes på alle mulige måder, så der ikke bliver begået overgreb mod dem. Det er nu vesten bør satse på at give kurderne deres Kurdistan løfter om selvstændighed snarest muligt og gerne inden Syrien sammenbruddet. Erdogans AKP har vist at de ikke regner kurdiske menneskeliv. Derfor må nye tanker og alternative løsninger for kurderne gennemdrøftes på højt plan. Og imens må kurderne fastholde deres demokratiske og fredelige linje. Fred og udvikling er der brug for. Og støtte til kurderne i det nordlige Syrien og i Nordirak. At støtte kurderne i deres kamp for demokrati og fred er også vores sag.

Tommy Flugt

02.11.2015

 

 

Om at bekæmpe uretfærdighed og tilfældighedens spil

Af Tommy Flugt

Kom til at tænke på hvor tilfældigt og uretfærdigt verdens lande og goder er fordelt, og hvor svineheldige vi danskere har været ved at lave en indvandring til Danmark i hine tider og så blive her, hvor vi let kunne forsvare os og bide os fast i vandkanten. Alligevel var det ikke mere attraktivt end at vi nu kun er ca. 5½ mio. mennesker, der kalder sig danskere. Vi lever og har det godt, fordi vi har haft styr på hinanden og har kunnet samarbejde i hvert fald i det sidste 150 hundrede år. Vores enkle sekulære Grundlov har stået sin prøve stort set og nogle af ideerne derfra kan godt videreformidles demokratisk. Sværere er det at forklare andelsbevægelsen, som i dag er væk i dens oprindelige form og højskolebevægelsens betydning lader sig forklare. Men at et land så lille med et sprog så vanskeligt kan gøre sig gældende lå ikke i kortene.

Sproget. Det er sært at vi er så privilegerede at vi kan oversættes på internettet. Ikke helt vildt godt endnu, men det bliver bedre og bedre. Men at slå en engelsk tekst op og lade den oversætte på Google Translate lader sig gøre. Det er der mange andre folkeslag der ikke kan, deres sprog er ikke accepteret hos Google endnu og det til stor skade for dem og os. Fx gælder det kurderne. Der er så store kulturelle og betydelige resurser og samtaler vi går glip af, fordi vi ikke forstår hinandens sprog og heller ikke har et værktøj til at videreformidle det i. Vi mangler oversættelsesmuligheder og let tilgængelighed. Vi bliver sprogligt døve over for hinanden, fordi vi ikke kan læse hinanden.

Og det er ikke det værste. Det værste er at sammenligne Danmark og kurderne i indbyggerstørrelse. Danmark har 5½ mio. indbyggere. Kurderne har ikke noget land endnu, til trods for de er blevet det lovet for længe siden. De er delt over 4 nationer i Mellemøsten. Og deres drømmes Kurdistan ligger i et af de smukkeste områder i verden med en så stor og rig kulturel baggrund at man næsten bliver svimmel ved at tænke på, hvad der i øjeblikket sker, når IS sorte dræber- og ødelæggelsesmaskiner rykker ud og slår ihjel og smadrer tidligere kulturer.

Iran, Syrien, Irak, Tyrkiet rummer i sig Kurdistan. Landet enhver kurder drømmer om at kunne vende tilbage til, men som nu er et mareridt for dem. Og nu er Tyrkiet ved at gå op i Erdogan limingen, en sær skikkelse i den internationale sammenhæng og en Sultan drømmer som så mange højreorienterede regimer i Mellemøsten. Han kunne skabe fred i sit land, hvis han havde forstået sin besøgelsestid, men det er forpasset. Den der ikke kender sin besøgelsestid bliver smidt på historiens mødding. Lad det ske snart med Erdogan.

Og kurderne, hvor mange er de egentlig? Er de mindre i befolkning end danskerne som har en selvstændig stat og internationale forbindelser og gør sig på de bonede gulve i FN og EU med 5½ mio. indbyggere. Nej, kurderne har ingen stat og forfølges i stort set samtlige stater, de må leve i, fordi de nu engang bor der og altid har gjort det. Sammenlagt er der 40 millioner kurderne i verden og hovedparten i de nævnte områder. Ca. 20 mio. i Tyrkiet og resten i de andre områder. De har ingen stat, ingen selvstændighed, ingen anerkendt selvstyreform, de har først for nylig fået lov at tale kurdisk i Tyrkiet og dog ikke helt. De forfølges og fængsles, hænges og dræbes og selv når de kommer til et lille venligsindet land som Danmark bliver de med tyrkisk mellemværende anklaget og forfulgt. Det var i Danmark de mistede deres kurdiske talerør ROJ TV kanalen. Og man fængslede og anklagede kurdere for at samle ind til PKK terror og ikke til deres informationsstation. En retssag der er en parodi på den rets sans vi ellers har brystet os af at have oparbejdet igennem årtier i mit land. Men som nu har fået nogle alvorlige nutidige skrammer. Og det er gået ud over kurderne i Danmark. Vi har svigtet dem ikke alene her. Nu lader vi også Tyrkiets ”Sultan” præsident Erdogan have frit spil i kraft af at han trak NATO kortet for nylig og startede en to krigs front, en mod IS og særlig en mod PKK som han har bombet løs på i Nordirak, og i Tyrkiet fængsler han kurdere i hobetal som man i sin tid på tysk foranledning fængslede kommunister i Danmark efter at Tyskland havde besat os. Det var en skamplet dengang og det er en skamplet det Tyrkiet i dag udfører over for kurderne.

Og vesten og pressen og de danske medier: De er sat skakmat af partnerfællesskabet med Tyrkiet og den skingre præsident Erdogan, hvis politik er ved at sætte Mellemøsten i brand. Og taberne er kurderne og freden og demokratiet.

Det er på tider at nogen siger noget imod den politik. Og nogen har gjort det. I Nordirak sidder en lille spinkel poet og forsker Choman Hardi. Hun har taget initiativ til en udtalelse, som nylig er udsendt. Og den er kommet bredt ud og støttet op at mange gode kræfter som medunderskrivere. Gid danske kunstnere, intellektuelle, almindelige danskere og herboende udlændinge ville støtte op om den appel og sige fra over for krigen: Stop Erdogans krig mod fred og demokrati.

http://www.kurdishaspect.com/doc081015KA.html

 

Tuse Næs 11.08.2015

 

 

GENOPSTANDELSENS UNDER

Posted: January 3, 2015 in Uncategorized

Genopstandelsens under

Eller måske er det gentagelsens forunderlighed, der er på spil, når man bliver ældre. Vi har levet så længe og oplevet så meget, så der må blive plads til nogle gentagelser. Og der er ved gud mange af dem, når man er nået over på den rigtige side af de halvfjerds.

Men mærkeligt nok begynder de tidligt, gentagelserne. Da jeg var ung havde jeg fået nok af Raquel Rastenni, ikke mange aner hvem hun er i dag, kun de forhærdede Giro 413 folk. Den var jeg også ved at blive vanvittig af som ung, men jeg lærte at undgå den allerede i ung alder og nu går det som en leg at snige sig udenom. Det er straks værre med radioens Gunnar Nu Hansen. Han var alle steder i min barndom og ungdom og han har forfulgt mig lang tid efter hans død i genudsendelsernes inferno i DR. Både i tv og radioen. Han er det tvivlsomme under som Danmarks radio har fået opbygget. Han lever evigt i deres bevidsthed og uanset hvor meget jeg er på vagt, kan jeg ikke undgå at træffe ham her, der og alle vegne. Han er inkarnationen af Danmarks Radios Genopstandelses underlighed. Otto Leisner er vand ved siden af. Men det er det samme alligevel. Danmarks radio og tv er en lang genudsendelsesrække og journalister forgår aldrig. Bliver de fyret det ene sted ansættes de straks i en anden afdeling i en anden kanal. Og hvis ikke de får nok gensidig analysetid, skriver de en bog, som de så eksponerer i radio og tv og gensidig interviewer hinanden om. Journalister er alle vegne og i egen opfattelse den fjerde magt i samfundet og som sådan næsten urørlige. I tv kan de finde på at sige de mest utrolige ligegyldigheder og på skærmen tager det sig dybsindigt ud med rette baggrund: Ulla Therkelsen, Madrid, London, Moskva, Ukraine. Et halvt minuts small talk og hun kan rejse videre til næste destination og efterlade seerne og lytterne meget lidt oplyste til næste uoplyste indslag.

Matador afskrev jeg næsten før det var sendt. Men det skulle jeg ikke have gjort. DR hævnede sig grusomt på mig ved at genudsende hele herligheden i uendelige antal gange og sælge det i millionvis som dvd’er og omtale det i én uendelighed igennem interviews med skuespillerne og forfatterne og musikeren; efter sådan en omgang hjernevask ligger kulturpolitikken fast og nu skal det gå ud over indvandrerne, de skal oplæres i danske forhold og værdier, så de kan forstå det ved at se Matador. Når den ikke er gået naturligt i glemmebogen såvel som Gunnar Nu Hansen skyldes det massemediernes meningskraft. Meningsmedier og massemedier eller også er det omvendt. Hypnotiseringskraften er stor. Virkelighedsforvrængningen ligeledes. Men jeg er blevet god til at lukke for de religiøse udsendelser og Anders Laugesens salvelsesfuldhed, jeg kan ikke holde det ud, og nu ser det ud til at der skal mere til i DR af den slags. Syndernes genopstandelsesrække i form af fortabte politikere. Der må findes en anden radio på en anden planet eller kanal. En DF kanal for den del af den danske befolkning der er til Morten Korch og Matador.

Selvom jeg er blevet bedre med årene til at lægge den slags ligegyldigheder bag mig og bruge min tid til noget andet, så kan det ikke helt undgås. Der kommer jo ældre, unge mennesker og yngre i huset. Men en rem af huden har man jo uvægerligt. Sådan må det være når man er indoktrineret i den danske kultur i så mange år. Jeg er ikke kristen, men opvokset i en krigerisk kristen kultur.

Vores krigsindsats i Irak medførte kaos og sammenbrud af landet og terroren voksede ud af dets skød. Vor indsats i Libyen medførte kaos og terror voksede ud af indsatsen. Vor bekæmpelse af taleban i Afghanistan har medført kaos og terror og selvmordsbomber og en terroristisk islamistisk stat. Pakistan er voldsomt ramt af terror. I Yemen breder terroren sig og i Afrika.

Et farvel til våbnene bliver til en handelsaftale om våben. Arms Trade Treaty. Nødvendige politiske beslutninger om vejret og co2 udslippets naturødelæggelser trækker ud i årevis. Vi ved hvad der skal gøres, men gør det ikke. Og sådan er det åbenbart hele vejen rundt. Vi laver benspænd for os selv. Forhandler med en tyrkisk Erdogan i stedet for at støtte kurderne, som vi har givet terrorfodlænken og derfor ikke helhjertet kan støtte. Vi kommer til at støtte ikke-demokratiske regimer i stedet for at støtte undertrykte befolkningsgrupper, der kæmper for deres frihed, lighed og demokrati.

Findes der ingen andre måder at te sig på i verden end udpege fjender og så gå i krig? Måske skulle man afprøve fredens og forhandlingens vej noget mere. Og hjælpe flygtninge og sultne i verden. Vise den gode vilje og afprøve håbet i en periode. Håbet findes på begge sider af en konflikt. Hvad vi udkommunikerer får vi tilbage. Se blot på den pauvre udenrigspolitiske indsats. Vi må vælge en anden. Det gælder så meget. Miljøet fx og landbruget. Der er andre muligheder end de gængse. Kun vanetænkning forhindrer vort udsyn. Vi trænger i den grad til forbedringer i verden. Skal vi sende håbets fugl ud sammen?

Det kan lade sig gøre at slippe uden om krigsmanerer, men ikke helt. Selvom jeg er blevet bedre med årene til at lægge den slags tankegang bag mig og bruge min tid til noget andet, så kan det ikke helt undgås. En rem af huden har man jo uvægerligt. Selv efter et helt livs forsøg på at aflære det danske hænger der noget ved. Om ikke kongerækken, så de ting der skal til for at ens børnebørn har tillid til en og ikke opfatter os i den ældre ende som bare freaks eller mennesker fra en fjern planet.

Men det skal siges, der er dage hvor jeg føler mig så lettet og helt mig selv og det danske åg helt har forladt mig, da føler jeg mig som mig selv og ingen anden. Da er genopstandelsens under sket. Jeg er renset og befriet og kan begynde det nye år med et tabula rasa, klar til nye store oplevelser i den kommende tid. Må det nye år bringe fornyelser med sig. Undgå massemediernes påvirkning. Lær selv. Fred være med os. Godt nyt i 2015.

© Tommy Flugt

31.12.2014