Overvejelser om liv og kunst

Posted: November 24, 2011 in Uncategorized
Tags: , , , ,

Et samfund kan godt leve uden kunst, men det bliver så også derefter. Dette gælder også aviser og politiske partier. Kunst er drivkraft i samfund.

Det var malerne der opdagede Silkeborg og Rørvig. Og Odsherred. Og deres beskrivelser af landskabet og lyset, årets skiftende tider har givet opmærksomhed til egnen og udvikling. Pludselig har folk opdaget stederne og er draget ud for at se dem. Malerne slog sig ned og bidrog i forståelsen af landskabets betydning igennem ihærdigt kunstnerisk arbejde ude og hjemme. Folk flyttede til egnen fordi den var opdaget og beskrevet æstetisk. I folkemunde: Du skulle køre en tur i Bakkerne. Har du været på Vejrhøj og set udsigten? De skrivende kunstnere er fulgt efter og har lagt ord til vort land. Ord som vi synger ved særlige lejligheder i dyb forståelse af vor fælles oprindelse. Sådan kan man se kunsten som en opdagelsesrejse i selvforståelse. Derfor er kunst for mig så vigtig. Som at trække vejret og få frisk luft. Gå en tur, som Kierkegaard siger, så går det nok. Se på kunst og få vejret.

I tidernes morgen da jeg ankom til Nordvestsjælland fra uddannelser i København og lejede et hus i Fruerskov ved Vipperød havde jeg gået på Universitetet i en del år og læst litteraturvidenskab inden jeg blev optaget på Den Danske Filmskole og blev uddannet der. Jeg færdedes meget i det kunstneriske miljø på Kunstakademiet og i udstillingsgallerierne, og jeg udgav digte og blev medlem af et kunstnerkollektiv, i øvrigt med rødder i det Nordvestsjællandske. Da byen og uddannelsen var færdig var vi flyttet til Fruerskov min kone og jeg. Her skrev vi vor første kronik sammen til lokalavisen. Den handlede om kultur. Den var stærkt kritisk overfor det lokale kulturliv og udbud. Og den blev startskuddet på mit kulturpolitiske virke her på egnen. Et virke som også omfatter 35 år i folkeoplysningens tjeneste på VUC og 10 år i Folkeuniversitetet i Holbæk og Omegn. Plus naturligvis mine 8 år i Holbæk Byråd. I midten af halvfjerdserne flyttede vi til Tuse Næs og opdagede denne vidunderlige halvø. For mig som Fynbo var det en slags genopdagelse af min barndoms ø, hvorfor jeg også gerne kalder Tuse Næs for Mit lille Fyn. Her er det hele: hav, lys, bakker, morænelandskabet og kunsten. Jeg er fortrolig med Kerteminde, Fåborg, Skagen og Bornholm hvad kunstnerkolonier angår. Nu er jeg gået på opdagelse i det Nordvestsjællandske. Den sidste koloni: Odsherredskunstnerne. Og til min store overraskelse er der ikke skrevet særligt meget om dem. Hvilket jeg finder mærkeligt. Det er jo en utrolig rig egn på malere, keramikere, smykkekunstnere, vævere, skulptører, forfattere, musikere, teaterfolk og gallerier.  Og jeg har mødt mange af dem og oplevet i taknemmelighed deres virke.

Alt dette synes jeg bør beskrives og besynges. I Kerteminde er der snart ikke den sten omkring Johannes Larsen og Fritz Syberg der ikke er blevet vendt. Det er et helt utrolig flot arbejde, de går forrest med derovre. Men jeg synes dels at man landskabsmæssigt godt kan være med her og også kunstnerisk. Jeg er næsten overvældet over mangfoldigheden i det nordvestsjællandske kulturliv. Alt det synes jeg skal beskrives og afdækkes. Ud fra devisen: Alt hvad der kan promovere kunsten skal promoveres. Det er livet om at gøre for et humant og samtalende samfund. Derfor skriver jeg og udgiver mit lille kultur tidsskrift, og derfor efterlyser jeg andre ligesindede.

Der er brug for alle kræfter. Det er hjælp til selvforståelser og fordybelser, som kunsten tilbyder. I en egn som Nordvestsjælland der statistisk set er bagefter uddannelsesmæssigt og kulturelt er det vigtigt at man sætter alle sejl til og hjælper forståelser igennem. Det kan pressen blandt andre medvirke til.

Konkret efterlyser jeg større kulturelt engagement i lokalsamfundene. Nu som dengang jeg var ung. Avisers  evne til at beskrive sportens rolle grundigt og vigtig er ret fantastisk. Et tilsvarende engagement ville jeg ønske man gav nærområdets kulturliv. Hvis avisredaktioner anede hvor meget det betyder at stå og undervise voksne om egnen og så kunne henvise til en bekræftende artikel i den lokale avis, så ville der være mere journalistisk vedkommende arbejde af den slags. Det er egenproduktionen i aviser, som er det vigtigste for os der lever, arbejder og bor her.

Det kan være  svært at få stof igennem på grund af pladsmangel. Specielt når kulturstoffet nedprioriteres. Men som jeg skriver: Tingene sker i samvirke og gensidighed. Lad os udveksle kulturelle erfaringer til gavn for os alle. Lad os gøre noget for kunsten.

Tommy Flugt

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s