“Havet er fuldt af dunkende hjerter”.

Posted: July 9, 2012 in Uncategorized

Den 10. august 1967 hørte jeg et foredrag i radioen af Ivan Malinovski: Er sproget overhovedet brugbart mere. Han var begyndt på et digt som overskriften: Havet er fuldt af dunkende hjerter, og så kom han ikke videre. Det var som om den sætning satte en tankevirksomhed i gang, der standsede videre digtning, i hvert fald i første omgang.

Pludselig måtte han til at snakke og fortælle om Kandau, Yaros, Haiti, Grækenland osv. Kandau var/er en ø syd for Saigon. Her havde man specialiseret sig i at slå folk langsomt ihjel. En anden ø ud for Cape Town blev brugt til fangeø for apartheidmodstandere. Jaros er en ø et par timer fra Athen. Blev brugt til fængsel af den græske  militærjunta i sin tid. På Haiti sad en tid en diktator som var ved at gå til i ensomhed. Duvalier hed han og han var ved at blive gal. Isolation hedder det. Isola betyder ø. Øen d’If er en ø ud for Marseilles og den blev brugt som fangeø. Her var greven af Monte Christo indespærret en rum tid. Vi kender alle historien. Og øen besøgte jeg engang i mine unge dage og fik en fornemmelse af et systems brutalitet, når det er trængt.

Ivan Malinovski var anbragt en uge på en øde ø ad Danmarks Radio. Eksperimentet var at se eller rettere høre, for forsøgspersonerne havde fået en båndoptager med på øen, hvad de oplevede ved at skulle fraskrive sig civilisationen en uge. For Malinovski skete der det at han gik i tænkehjørnet og spekulerede på hvad der skete rundt omkring i verden. For ham var det ligegyldigt om han var på en øde ø eller i sit hjem i Sverige. Hans overvejelser gik i dybden og jeg har aldrig glemt hans indtrængende stemme fra den udsendelse. Ideen med øen var tåbelig, men Malinovski fik sin udsendelse til at løfte sig. Den blev et tidsdokument af en af vor tids stærkeste digtere og stemmer. Og det blev en eksistentiel udsendelse og oplevelse.

Tvivlen sneg sig ind på digteren i løbet af udsendelserne. “Kan vort sprog overhovedet bruges mere. Kan vi med de forbrydelser der foregår rundt omkring os overhovedet bruge sproget mere, som også forbryderne har haft i munden og benytter sig af? Kan vi overhovedet bruge sproget mere?”

Og jeg følte det meget stærkt dengang i 67 midt i Vietnam-krigen at høre hans tale. Det gik op for mig at det var vigtigt at få afsluttet det digt. At det ikke blot var Ivan Malinovskis dilemma. Det var vores allesammens dilemma. Og jeg skrev til ham om hvor vigtigt det er for os at han bliver ved med at skrive. Vi har/ havde brug for hans ord. Senere mødte jeg ham til en fernisering og vi fik talt om udsendelsen. Han var overrasket over min reaktion, men også glad for den. Vi talte længe og kom rundt om sprog, kunst og virkelighedens forpligtelser som forfatter.

Nogle år senere modtog jeg med posten en håndskreven digtsamling fra ham og hans forlag Borgen: Kritik af tavsheden. Den havde et citat af Bjørn Håkanson som indledning: Den der ikke siger noget bliver selv formuleret: magten taler gennem hans lukkede mund. Og forfatteren havde skrevet en dedikation til mig: Tommy fra Ivan (der som du ser alligevel fortsætter lidt endnu). Vi skriver 1974. Havet er fuldt af dunkende hjerter og uafsluttede forløb.

                                                                                                             © Tommy Flugt 2012

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s