Fornyelsens vinde blæser og møder kulde

Posted: April 21, 2013 in Uncategorized

Der er altid megen debat om facebook og selvudgivelser. Og i aviserne er der ofte en negativ tone omkring begge dele. Og hvis frafaldne kritiserer facebook og sender det til en avis, kommer artiklen omgående i. Kritik af facebook er godt for debatten i avisen. Avisen soler sig i debatten og den frafaldne er kommet hjem og promoverer sig nu ved at tale nedværdigende om det tidligere fællesskab hun deltog i. Meget ofte viser det sig ved nærmere eftertanke at den der har meldt sig ud aldrig rigtig fik netværket til at fungere, bl.a. pga. hurtigheden. Der er det lettere med en avis. Det tager den tid det tager at få kontakt og noget i. Og ofte ikke. Derfor er facebook og blogs så populære. Her er der hurtig afregning og offentliggørelse. Nogen kan det, andre ikke. Sådan er det jo. Nogen har en hurtig rytme og andre en anden puls.

Aviserne har samme dræbende puls som altid, sådan lige før den går i stå. De mange redaktionschefer og redaktører for dit og dat gør deres job: Begrænser adgangen til mediet ud fra traditionelle redaktionelle principper. Og et af principperne er at facebook ikke er godt og fint nok. Så man fortæller om alle fiaskoerne og de frameldte. Men det er jo underligt nok aviserne der går nedad i en lind strøm og facebook der vokser. Der må være en sammenhæng som aviserne er for blinde til at se.

Og hvis man har et synspunkt eller andet man vil have offentliggjort, hvorfor så bruge avisen? Den er for langsom, for dyr og slet ikke effektiv. Og så ser den som regel ud af helvede til. Billederne er dårlige og kan slet ikke stå mål med billedoplevelsen på facebook og i blogs. Og så drukner det meste i aviserne i uvedkommende annoncer. Nej ellers tak. Produktionstiden og opmærksomhedsgraden i aviserne holder ikke trit med de selvstyrede elektroniske medier, så flere og flere vælger aviserne fra. Og aviserne vælger flere og flere læsere fra, fordi aviserne overhovedet ikke gør sig nogle overvejelser over at en ny kommunikationstid er over os og at aviserne er fortidslevn. Vi ser det i den store selviscenesættelse af den journalistiske rolle. Og de evindelige journalistiske selvinterviews. Det bliver mere og mere patetisk.

Sådan er det også med bogforlag  og selvudgivelserne. Og også her spiller avisernes kulturredaktører en stor rolle. Her finder man en villig ung kulturanmelder som kan stå inde for at sable selvudgivelserne ned. Han foregiver at have læst og ikke fundet noget som kan egne sig med bogforlagenes udgivelser. Ikke et ord om at han er forlagenes mand i avisen, for blandt stækkede fugle er alle frie. Men det problematiske er at man kan finde mange bøger som udkom på et alternativt forlag og blev en succes, overset af de store forlag. Man kan finde mange bøger fra forlag som makuleres i bibliotekerne. Der er masser af glemte bøger som burde beskrives og have en plads i vor kulturhistoriske kanon, men som ikke får det. Hvorfor? Fordi der er en mangfoldighed af kulturudbud som  ikke lader sig beskrive fyldestgørende og det er det som forlag og aviser måske nok ved, men  ikke tager konsekvensen af. For det skal hedde sig af hensyn til salget, at deres udvalgte bøger er de bedste. Det giver mest opmærksomhed, og når forlagene reklamerer i aviserne forventer de naturligvis at der kommer omtale af deres produkter i selvsamme avis. Og se om der ikke gør det. Ikke altid positivt, men omtale er bedre end ingen er mottoet i den branche. Og sådan fungerer det jo i al enkelthed. Noget for noget. Og så en stiltiende overenskomst om at alt det alternative ikke skal beskrives. Man bruger ikke tid på at tale om medierevolutionens produkter. De hører ikke hjemme i en ordentlig forståelse af kulturen.

Selvom selvudgivelsesteknologien og litteraturen den vej er en fremtid, der er begyndt og i rivende udvikling, så ser det ikke ud til at forlagene kan finde deres ben at stå på i den sag, så de står på de vanlige tilbageholdende og afventende positioner. Man ved hvad man har og aner ikke hvad man kan få. Så vi plejer business as usual. Men ikke desto mindre er det begyndt. Forfattere laver bøger i et tempo og en kvalitet som aldrig før. E-bøgerne er i fuld udvikling. Forfatterskaber liver op igen, fordi forfatteren stiller gamle bøger til rådighed på internettet. Bøger som ellers var røget i bibliotekers kældre inden de bliver destrueret. Nu findes kulturskatten igen, men denne gang i fuld offentlighed på internettet som en Scribd, Issuu, Blurb produktion eller fra internetportalen NewPub. Nye forlagsnavne på internettet tager over og sender de gode gamle forlag ud ad historiens akse og til tælling.

Kineserne havde træsnit i 800-tallet, lertryk i 1200-tallet. Gutenberg havde blytryk med bevægelige enkeltbogstaver og opfandt bogtrykkerkunsten i midten af 1400-tallet. I 1800-tallet stentryk og senere offset. Over linotype og monotype til moderne bogproduktion. Det er nu pc’eren der præger den moderne produktion af bøger og aviser.  Fra forfatterens/oversætterens pc kan tekstens data afleveres til forlaget på disketter som et digitalt kodet manuskript. Og i vore dage kan forfatteren/ oversætteren springe forlaget og avisen over og selv direkte udgive uden forsinkende eller fordyrende mellemled.

Når nyt er på vej skal det nedgøres for at holde fast i de tabte positioner. Men historiens vingesus forhindrer ikke at fornyelsens vinde blæser en helt anden vej.

 

Tommy Flugt

Forfatter

Medlem af Dansk Forfatterforening & Dansk PEN.

Kastrupvej 31, 4300 Holbæk

Tlf: 59461636 – Mobil: 51265643

26.03.12

Stillet gratis til rådighed for en avis, der måtte turde det.

Avisen skal blot kreditere mig og at teksten er hentet fra facebook.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s