Tiderne ændrer sig – det er ganske vist

Posted: May 18, 2013 in Uncategorized

af Tommy Flugt

Det ser ud til at forlagene, bibliotekerne og aviserne helt bliver sat af i forhold til ebøger, tidsskrifter, pressemeddelelser og deres muligheder. Tidsskrifter og ebøger blomster i øjeblikket i et sådant omfang på internettet at det er en sand fornøjelse at følge bare lidt med i hvad der sker. Gode og fine pressemeddelelser med en billedkvalitet som er i top florerer på internettet. Der er virkelig gang i og skub i at bruge nettet. Og når man sidder med sådan en tryksag eller pressemeddelelse på skærmen tænker man at kvaliteten siger spar to til aviserne. Billedkvaliteten på avisernes netsider er fin, men det skæmmes af de mange annoncer og måden man fx på Politiken laver netavis. I årevis har den lignet sig selv som en dårlig udgave af papirtigeren, men hvor er den grim og uhensigtsmæssig lavet, det er næsten ikke til at holde ud. Der har Information gjort det langt bedre og smukkere. Nogle af de mindre alternative aviser er langt mere fremme i brugen af nettets muligheder og layoutmæssigt slår de de store gamle blad huse med flere længder. Måske hænger det sammen med at nøden medfører nytænkning, hvorimod nøden hos de store bladhuse medfører konkurrence med mere af det samme. Avis krigen kaldet er en efter min mening fuldstændig meningsløs konkurrence og nu oven i købet i mindre og mindre formater. Alle disse kræfter og al den økonomiske udfoldelse er spild af ressourcer og er en mediernes dødedans.

Hvis man som borger vil kommunikere er aviserne langsomme og redaktionelt spærrende. Der er for mange smagsdommere  og for megen senden videre til anden sektion, hvor det så forsvinder. Det kan man som veluddannet borger naturligvis ikke leve med hvorfor man går andre veje. Og det er så let i vore dage at gøre sine synspunkter gældende på anden måde end gennem den traditionelle avis eller radio og tv. Man skulle da ellers tro at de gamle medier i den krise de befinder sig i var ude med snøren for at se hvordan det står til med alle de andre meningsytrere, hvad der driver dem. Men det ligner en selvbeskuende fortabelse: En avis er en avis er en avis. Lokalaviserne der skulle skrive om det lokale er efterhånden ikke til at læse, så uinspireret som det gribes an er det en langsom dødssejler. Her har vi indenfor kort tid oplevet den helt store sammenlægning med to uforenelige størrelser, det henslæbte sin forudsigelige gang til regnskabernes røde tal oversteg kritikken fra folk og så kom der en ny sammenlægning til en endnu større enhed og efter en tid separerede man så igen avisen til de oprindelige og fandt ud af at lægge avisen ind over to kommuner. Foreløbig ser det meget godt ud, men spørgsmålet er om befolkningen føler sig genkendt i de to aviser. Det gjorde de ikke i den ene og mange har opsagt abonnementet. Spørgsmålet er om avisen kan få dem tilbage igen. Det bliver vanskeligt og op ad bakke.  Men er avisen i det hele taget svaret på vores behov for nyheder. Jeg tvivler efterhånden.

Og sådan er tvivlen begyndt at nage på flere områder og visheder opstået. Tiderne har ændret sig. Det ene bibliotek efter det andet lukker. Biblioteksjob bliver nedlagt under overskriften fra Bjørn Lomborg og overtaget af Dansk Folkepartis kulturaktive i byrådene: “Mere bibliotek for pengene”. Det kaldes også omorganisering. Eller åbning uden bemanding. Tidens mantra: Tag selv biblioteker. Udsalg af vores kulturarv er sat i system. Således faldt jeg for en lille fantastisk digtsamling af Ivan Malinovski: Poetomatic fra 1965. Den kunne købes i Københavns Kommunes Biblioteker for en slik. Det kan godt være der ikke er mange i dette land der læser digte, men de kan snart heller ikke mere komme til det, for enten er de solgte eller i magasinerne – og at få dem op derfra er et farligt besvær og man skal vente. Og jeg som var så naiv at tro at vores kulturarv skulle være let og tilgængelig for alle. Men det er ingenlunde tilfældet.

Det ser ud til at være samme bevægelse på forlagene. De har valgt at lave mere af det samme på den sædvanlige traditionelle måde, nemlig mere af det samme. Og beskrevet på samme måde i avisernes svindende kultursider mere af de samme. Og mindre af det alt sammen. På den måde beskriver man en lille flig af den såkaldte mangfoldige kulturelle frodighed. Og det er jo i virkeligheden den rene opgiven under fornyelses tegn: Mere af det samme for pengene.

På den måde bliver vi alle sammen lidt mere fattige og forarmede kulturelt. Og mens omkalfatringen foregår og vi mister vores kulturelle identitet langsomt, men sikkert sidder mærkelige væsener og leger med den ny tids værktøj: internettet. Og ud af det opstår nye fællesskaber og samarbejder. Nye initiativer sættes i værk.

En god bekendt, som er forfatter og oversætter, fulgte lærere fra Jylland til København under konflikten. Han snakkede med og lyttede til lærerne og blev temmelig grebet af stemningen. Han er ikke selv lærer, men finder som jeg lærergerningen livsnødvendig, dels for vore børn, men i sandhed også for vores samfund. Beriget af indtryk, samtaler og medmenneskeligt engagement tog han hjem og skrev et stort og vedkommende essay om sagen. Og han var skarp og kærlig, men også solidarisk med lærerne så det kunne mærkes. Og mange tilkendegav det da også til ham. Ikke så snart han havde skrevet manus og fået tilbagemeldinger før han omsatte den til en gratis e- bog. Og det gik om ikke som varmt brød, så nåede den sine modtagere. En anden forfatterven er i gang med at rette op på bibliotekernes holden kulturarven fra den almindelige befolkning ved at sælge værker eller henlægge det meste i magasiner. Han laver bøgerne om til e-bøger og sælger dem igennem Saxo (ikke bank) men Saxo.com boghandel som er helt fremme i skoene. Det er både udenlandsk og dansk litteratur han udsender i en hast, der er beundringsværdig. Bøgerne er over 70 år gamle og derfor frigivne for copyrighten og han vælger fint ud: Poe og Wied, for blot <at nævne nogen. Og så hans egne bøger naturligvis. Selv gamle bøger som er glemt i bibliotekerne har fået nyt liv på internettet. Og jeg selv udgiver bøger når det passer mig og som det passer mit tempo. Og det hele er så let og ligetil. Kun den gamle tradition er besværlig og jeg ønsker mig ikke tilbage til den tid. Nu ser vi fremad. Efterladende traditionen på vigesporet.

Traditionerne ændrer sig. Nye tider er hastigt på vej. Kun de, der tøver, bliver kørt over ende.

18.05.2013

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s