LØVLØSHEDENS HAVE

Posted: December 22, 2013 in Uncategorized

LØVLØSHEDENS HAVE

af Tommy Flugt

 

Hun gik ud og tog læbestift på

gjorde sig umage foran spejlet

sendte et lille forsigtigt smil og

duppede læberne i en serviet

så tog hun ørenringe på og gik

 

Han sad og ventede på hende

kikkede i vinkortet og kaldte

tjeneren kom lidt langsomt og

han skyndte på ham med vinen

ville have den serveret straks

 

De sad over for hinanden

hun med læbestift og ørenringe

han med sit glas vin og grå hår og

de smagte på vinen og han så ikke

på hendes pyntede ansigt

 

Hans mobiltelefon ringede

mens hans gik udenfor og talte

tog hun sine ørenringe af og

da han kom ind og drak sin vin

så han hende ikke for vinen var sur

Efteråret havde nærmet sig

de havde ikke rigtig lagt mærke

til alle de små  nye signaler og

travlheden havde hjulpet dem

der var børnebørn at tage sig af

 

Deres egne børn var gifte

og fjerne i samvær med dem

de så ikke hvordan de levede og

alderen var det de lagde mærke til

når de var sammen ikke dem

 

De gik ved siden af hinanden

uden at holde i hånden

han lidt foran hende og

han hostede og pudsede næse

mens hun småtrippede af sted

 

Hun sad i stolen og han lagde mærke

til at hun ustandselig bevægede

sine fingre på højre hånd og

gned sin pegefinger og tomlen

mens hun sad og så fjernsyn

 

Der var dage hvor de rutinemæssigt

udførte hver eneste lille pligt

som om de havde lært det og

bare gentog og gentog handlingerne

ritualmæssigt som om de gik i søvne

 

De behøvede ikke at sige meget

til hinanden for de kendte hinanden godt

der var ikke mere de store opdagelser og

godmorgen ritualet var blot en kær pligt

som de begge gennemførte punktligt

 

Det var ikke hver dag de overraskedes

og da slet ikke af hinanden for

hvad kunne overraske dem og

kunne de overhovedet mere længes

efter en nyhed hos hinanden

 

Var det ikke nok at de kendte til

at alle nyhederne var gamle nyheder

og at kun fortolkningsmulighederne og

enkelte fejlhuskninger var de sidste

muligheder for at opleve forandring

 

Med det slog de sig til tåls

de klagede ikke over alderens komme

og at hver dag ikke var som før og

at længslen hos dem havde lagt sig roligt og

stille tilrette der hvor den vitterligt

hører hjemme i fortidens erindring

 

Husker du sagde hun og hans huskede

og mere var vel egentlig ikke nødvendigt

for dem at sige om den sag for de huskede

både det vanskelige og det gode liv og

de havde forsonet sig med det hele

nu det ikke kunne være anderledes

 

© Tommy Flugt februar 2012

Løvløshedens have

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s