SLANGENS HISTORIE

Posted: May 16, 2014 in Uncategorized

SLANGENS HISTORIE

Af Tommy Flugt

Der er mange mærkelige historier om slanger lige fra slangen i paradisets have til nutidens slanger.  Dette langstrakte benløse og krybende krybdyr uden øjenlåg og uden ydre ører og med en spaltet tunge har afstedkommet mange hvin og skrækkelige oplevelser af fobisk art. Af omkring 3000 arter er kun nogle hundrede af dem giftige, men det er rigeligt endda. For deres gift er dødelig og voldsom smertefuld. Og i de lande, hvor der lever giftige slanger lærer befolkningen naturligvis at omgås dem med varsomhed og forsigtighed. Et sådant sted var et landbrug i Kurdistan.

Her vidste man at der var en stor slange og den var giftig og man skulle vare sig for den. Og hvis man gjorde det, så kunne begge parter leve sammen og udvikle sig med deres særegenheder og naturlige livsstil. En for slanger og en for mennesker.

En onkel i familien mødte en dag i marken på en tur en stor slange i området og han så at den havde et kuld små slangeunger, og de så interessante og fine ud, så han tænkte uden egentlig at tænke, at han ville tage sådan en lille slange med hjem og vise den til familien. Og da han så at slangemoderen var forsvundet et øjeblik og havde efterladt sit afkom alene, benyttede han sig af chancen og tog en slangeunge med hjem.

Her viste han den frem for familien og de synes, ja, de synes det var noget kryb. Og det var det jo også. Jo mere de så på det lille væsen, des mere tænkte de på om det var i orden at have fjernet den. De gik indenfor for at diskutere sagen.

Imens var slangemoderen kommet hjem til sin rede og havde konstateret at der manglede en unge. Hun brugte sin spaltede tunge til at følge vejen unger var blevet ført bort og kom til gården. Her så slangen på afstand at man var ved at lave kærnemælk ude i gården i et stort fad. Slangen ventede og orienterede sig og da folkene gik ind til aftensmad og for at deltage i diskussionen der foregik derinde, da så slangen sit snit til at glide hen til fadet og ned i det. Og her tømte slangen sin gift i mælkeproduktet, gled ud af fadet og forsvandt hjem til sine unger lige så stille som den var kommet.

Inde på gården havde diskussionen taget en drejning. Man synes efter lang snak ikke at det var i orden at onklen havde taget slangeungen med hjem og de bebrejdede ham det. Så traf de en beslutning om at slangeungen skulle leveres tilbage til sin familie uskadt. Og onklen skulle bringe orden i sagen. Det gjorde han så, for et flertal havde bestemt, hvordan den sag skulle afsluttes. Og det blev den.

Da alt var i orden og slangeungen var afleveret tilbage til sit bo, skete det utrolige og uventede. Slangen forstod hvad der var sket og vendte lynhurtigt tilbage til gården og hen til spanden med mælkeproduktet. Så gav den sig til at fylde jord og mudder i spanden og da mælkeproduktet var ødelagt og umuligt at spise af mennesker, vendte slangen om og forsvandt ud af gården igen og hjem til sit bo.

En kurder, der havde overværet denne sidste del, fordi han holdt en pause i at danse, forstod sammenhængen og kunne fortælle de andre historien om slangen, der var i stand til at gøre gjort gerning god igen. Og på den måde fik den kurdiske familie indskrevet sig i en af de store fortællinger som handler om at besinde sig.

 

16. maj 2014 med tak til kurdiske Miriam Moazzeni for inspiration til fortællingen.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s