DE MØRKE TIDERS LAND

Posted: August 12, 2014 in Uncategorized

DE MØRKE TIDERS LAND

 

Det er som guden skrumper

og djævelen tager over

så megen død og ødelæggelse

så megen sorg i tiden

så mange kvinders gråd

over tabet af deres sønner

og døtre der rives bort

 

 

Så meget liv der går på skrump

over djævelens vilde ridt

så utrolig meget vrøvl i tiden

uendelige formuers forfald

som om der ingenting er til

af menneskelighed i dag

kun ødelæggelse og vildskab

 

 

Det er de mørke tiders land

der dukker op i horisonten

sortklædte sjakalhoveder

med moderne kalashnikovgeværer

hærger rundt i dødens ørken

med en vildskab uden lige

fortærer de vore rå hjerter

 

 

Det er tidens syv djævlefyrster

der er sluppet ud og hærger

af ørkensand og forvrøvlet religion

og vores selvretfærdighed

opstod en forbrødrings krig

sluppet ud i menneskeskikkelse

uden sans og samling uden hørelse

 

 

Det er mørke tider døden står på lur

mørkemænd og mørkekoner trives

vi fortæres af en uforstandig tid

der overgår i grusomhed al forstand

det er som tiden er lagt i lænker

vor forstand er sprængt i stumper

og dødens købmænd er vor vejviser

 

 

Vej dit hjerte på en vægtskål kriger

mod retfærdighedens hvide fjer

lad os se om du består din prøve

giv så din dom over dig selv og se

kan du med indsigt fælde andre

har du fuld forstand og klarhed nok

stop dit rædselsregimente vej det bort

 

 

Vi har nok af rædselsscener i vor tid

der er nok der påberåber deres guder

for at retfærdiggøre deres handlinger

kast dem bort og lad guden hvile

du skal ikke give andre skylden

du har ansvar for dig selv og livet

Lad det leve lad os mærke livet nu igen

 

 

© Tommy Flugt

12.08.2014

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s