BÖLL & PEN

Posted: March 7, 2018 in Uncategorized

BÖLL & PEN

Den tyske forfatter Heinrich Böll (1917-1985) var emnet for Dansk PENs foredrag inden generalforsamlingen i Dansk Forfatterforenings lokaler den 6.03.2018. Det var PENs præsident Per Øhrgaard, der fortalte om den tyske nobelprismodtager (1972) med særlig vinkel på hans indsats for ytringsfriheden som præsident for PEN International 1971-1974 og for Tysk PEN 1970-72. I hundredåret for hans fødsel udsendte Forlaget Vandkunsten bogen Heinrich Böll: En påmindelse af Per Øhrgaard.

Böll havde været soldat hele verdenskrigen igennem. Hvis nogen forstod betydningen af fred, så var/ er det Böll. I politisk henseende var han anarkist, pointerede Øhrgaard. Ikke at råbe højest, men at råbe dem op som kan bringe budskabet om fred videre så Böll som PENs rolle. Kunsten beder ikke om og forlanger ikke frihed, for det behøver den ikke: Den er fri, den er selve frihedens udtryk. I sin nobelprisforelæsning fra 1973: Om poesiens fornuft, siger han, at kunsten sidder i sprækkerne, i mellemrummene. Hvis man læser mellemrummene langsomt folder værket sig ud. Hvad der optog ham var ikke en beskrivelse af verden som sådan, men at komme ind i den erfarede verden

Böll havde en omfattende brevveksling med østeuropæiske dissidenter. Og da Solsjenitsyn rejste ud af Sovjetunionen i 1974, var det for en stor del Bölls fortjeneste. Han støttede dissidenter, men var ikke antikommunist, som mange brugte Solsjenitsyn til. Böll taler om frihed og pseudofrihed. Han bliver kaldt realist, men han understreger at egentlig realisme forstået som en 1:1 afbildning ikke findes.

Om sproget, siger han, at det er det første der undertrykkes. Volden begynder i sproget. Kom til at tænke på Victor Klemperers Det tredje riges sprog LTI: ”Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel”. Fra nazismens begyndelse tog filologen Klemperer noter til sin analyse af sproget.

Per Øhrgaards lille fine bog fra 2017 EN PÅMINDELSE er en god introduktion til forfatteren Heinrich Bölls forfatterskab.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s