En vandrehistorie

Dette er en smuk og kort vandrehistorie om to venner i ørkenen.

Engang kommer de op at skændes og den ene giver den anden en ørefigen.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 Han, som fik ondt i øret, siger ikke noget, men skriver i sandet: “I dag fik jeg en ørefigen af min ven.”

De går videre og kommer til en oase, hvor de bestemmer sig for at bade.

Han, der tidligere fik en ørefigen, er ved at drukne, men hans ven redder ham.

Da han er kommet til sig selv igen, skriver han med en mejsel på en sten: “I dag reddede min bedste ven mit liv.”

Vennen spørger ham så: “Da jeg slog dig, skrev du i sandet – nu da jeg har reddet dig skriver du på en sten. Hvorfor?”

Den anden svarede:

“Når nogen gør os ondt, skal vi skrive det i sand, hvor tilgivelsens vind kan viske det ud.                                                                                                                                                                                                                                                                                          Når nogen gør godt, skal vi hugge det i sten, hvor ingen vind nogensinde kan slette det.                                                                                                                                                                                                                                                                                               Lær dig at skrive dine sår i sand og dine glæder på sten.”

Historien, bearbejdet af mig, den tredje, fortjener at blive videresendt.