Den tyrkiske tragedie – frygtens valg

Den tyrkiske tragedie – frygtens valg

Så er det mest blodige valg i mands minde overstået i Tyrkiet. Siden valget blev udskrevet kort tid efter det sidste som var i juni stod det klart, at kursen var lagt. Befolkningen skulle trynes til at stemme på regeringspartiet, der ikke kunne regere uden flertal, og da det ikke havde det, måtte det udskrive valg i stedet for at indgå alliancer og forhandlinger. Man ville have flertal koste hvad det ville. Og prisen blev frygt og terror ud fra devisen: et folk, et parti, en leder og ingen ved siden af. Det er den nazistiske model brugt af præsident Recep Tayyip Erdogan. Og selv ”jødekortet” blev spillet ud i form af kurderne, der blev dæmoniseret, fredsforhandlingerne som kurderne havde overholdt blev afsluttet og militæret sat ind med bombninger og terror og de værste nationalistiske mørke kræfter i Tyrkiet blev frisat og gav grobund for to forfærdelige massakrer med over 130 dræbte og flere hundrede sårede. Derudover blev der massearresteret og kurdiske borgmestre og partikontorer blev angrebet uden politiet greb ind. Journalister blev arresteret. Mediehuse blev lukket af militæret op til valget. Og under valget satte man truende militær ud for at forhindre valghandlingen i kurdiske områder og man flyttede valgsteder, så folk ikke kunne stemme. Intet af dette hører hjemme i et demokrati, og derfor er valget en demokratisk tragedie af et forbryderisk parti AKP med en blodbesudlet præsident i spidsen. Eneste opmuntring er at HDP, det prokurdiske parti, trods de vanvittige odds kom over spærregrænsen med omkring 10,4 % og AKP ikke fik nok stemmer til at kunne gennemføre det sultanat (enevælde) som den illegitime præsident Erdogan har drømt om.

Der er så mange problemer i Mellemøsten og nu er der føjet et til. Det tyrkiske demokrati er brudt sammen og kun kynikere kan ikke se det. Valget som var en farce kan ikke godkendes og ud fra den erkendelse må de demokratiske kræfter i Tyrkiet fortsætte arbejdet med at generobre demokratiet. Tyrkiet må holdes under stram observation og kurderne må hjælpes på alle mulige måder, så der ikke bliver begået overgreb mod dem. Det er nu vesten bør satse på at give kurderne deres Kurdistan løfter om selvstændighed snarest muligt og gerne inden Syrien sammenbruddet. Erdogans AKP har vist at de ikke regner kurdiske menneskeliv. Derfor må nye tanker og alternative løsninger for kurderne gennemdrøftes på højt plan. Og imens må kurderne fastholde deres demokratiske og fredelige linje. Fred og udvikling er der brug for. Og støtte til kurderne i det nordlige Syrien og i Nordirak. At støtte kurderne i deres kamp for demokrati og fred er også vores sag.

Tommy Flugt

02.11.2015